22. nov. 2014

MOCKINGJAY PART 1

Godaften, læsere.
!! WARNING – SPOILERS !!

På trods af det (forholdsvis) sene tidspunkt har jeg valgt at skrive dette blogindlæg på grund af lutter begejstring! Har netop set den længe ventede "Mockingjay, part 1", som er den tredje film i serien om   "The Hunger Games". Filmen levede delvist op til mine forventninger. Selvfølgelig er jeg, som enhver anden teenager, super begejstret over filmen, skuespillerne, historien og resten. På den anden side kedede jeg mig også en smule i løbet af filmen. 
I filmen så man Katniss og resten hovedkaraktererne indrette sig i det, de troede var væk fra altid; Distrikt 13. Katniss går med til at være revolutionens ansigt udadtil, og de bruger derfor en masse tid på at skyde diverse propagandafilm, hvis formål er at opildne resten af distrikterne til at kæmpe. Men, altså, hvad sker der ellers? Størstedelen af filmen forløber stiller og roligt, indtil slutningen (som jeg trods alt ikke vil afsløre), hvor tingene pludselig går enormt hurtigt. Efter at have læst bøgerne i fjord, kommer jeg til at tænke på, hvor meget der så skal presses ind i Mockingjay, part 2. Den film bliver enten enorm lang, eller også bliver en masse væsentlige ting cuttet fuldstændig væk. 

Men som sagt er jeg selvfølgelig super, super glad – og selve filmen var jo, som sædvanlig, super velfungerende med videre. Fortryder på ingen måde at jeg betalte penge for at se den, og jeg vil da også varmt anbefale den til alle mine fellow teenagers. ;-) Er derudover også blevet helt vild med soundtracket til Mockingjay (Lorde – Yellow Flicker Beat – hør sangen her) samt de andre sange, der hører til filmen; deriblandt Jennifer Lawrences egen sang, som hun også 'synger' i selve filmen – selvom en lille fugl dog har hvisket om, at hun græd og bad om ikke at skulle synge sangen selv. Poor JLaw, men hun lød dog på ingen måde som den 'tonedøve version af Amy Winehouse', hun ellers beskrev sig selv som. (Jennifer Lawrence – Hanging Tree – hør sangen her)

Har I set filmen endnu – og har I overhovedet planer om det? Hvad synes du om filmen?

// Anna

4 kommentarer:

  1. Jeg så filmen i torsdags, og den overraskede mig virkeligt positivt! Jeg havde hørt mange sige, at den skulle være langtrukken, men det syntes jeg overhovedet ikke, at den var. - Elskede specielt den scene hvor Katniss sang "The Hanging Tree"

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da godt, at du kunne lide den! Har du læst bøgerne? :)
      – Jep, så er vi to. Havde ellers forventet det værste, ud fra hvad JLaw altid siger om sin evne til at synge. ;)

      Slet
  2. Syntes også at den er rigtig god, men den kan også være lidt forvirrende syntes jeg!? Eller måske er det bare mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan være fordi du ikke har læst bøgerne – jeg ville i hvert fald selv være enormt forvirret, hvis ikke at jeg havde læst bøgerne i forevejen. :)

      Slet